Den norske harpa er et instrument som var svært høgt skattet i Norge i middelalderen og dens popularitet holdt seg i Hedmark til rundt 1800. Det finnes bevart flere gamle harper fra Hedmark, bl.a. ei harpe fra Østerdalen datert 1696. Denne harpa er rekonstruert, og blir i dag kalt for Østerdalsharpe. Den er i bruk av flere kjente folkemusikkutøvere, bl.a. Tone Hulbækmo fra Tolga.
Fra gammelt kjenner vi ikke navnet på så mange harpespillere, men en kvinne har blitt særlig kjent for sitt harpespill, nemlig Lægd-Dordi fra Tynset. Nikolai R. Østgaard ga i 1851 ut en folkelivsskildring fra Tynset der han beskriver henne fra et bryllup i 1825:
«Men saa forstod hun saa meget bedre at bruge sine lange smale Fingre, som, naar hun sad med harpen i Skjødet, næsten usynlige i deres Fart, fore hen over de blanke Strenge. Da Lægd-Dordi var kommen og begynte at spille sine raske Polser og Hallinger, slog man rent Vrag på Morten Spillemand. Dordi, som sad paa Laavbroen med sin Harpe, trak al Ungdommen did, og derude blev Dandseringen siden om Aftenen. Og da der saa efter Solnedgang blev et Ophold i Dandsen, spillede Lægd-Dordi en vakker Psalmemelodie, og øieblikkelig blev der stille i Ungdomsværmen. Man hørte Harpelyden svares som en fjern Sang hennefra den dunkle Skovrand».
Siden Lægd-Dordis tid kjenner vi lite til harpespill i Hedmark, men i den senere tid har som nevnt flere dyktige utøvere tatt fram igjen dette flotte instrumentet.